Hvor kommer det fra?
Hjemmeværnet blev legitime, med lovforslaget om oprettelsen af et statsligt hjemmeværn som blev taget ud af et samlet lovforslag og hastevedtaget den 6. juli 1948. Den 1. 4. 1949 var det statslige hjemmeværn en realitet. Den første politiske leder for dette værn blev den kendte socialdemokratiske politiker Frode Jakobsen, som havde været et fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen og Frihedsrådet under besættelsen, med titel af kommitteret for Hjemmeværnet.
Efter den anden verdenskrig, var der mange våben blandt modstandsmændene, der organiserede sig i et privat hjemmeværn, ud fra devisen “Aldrig mere en 9. april” og med bl.a. den britiske Home Guard som forbillede.
Men det har været hjemmeværn lang tid før her i Danmark. I 1150 blev et fribytterværn oprettet i Roskilde til at værne mod de vendiske plyndringer. Ideen bredte sig til resten af landet, og der kom vedtægter og ordnede forhold. Biskop Absalon brugte ligeledes lokale styrker til forsvar af kysterne. Og I 1420 og 1517 brugtes ordet “Landeværn” officielt af kongen. I 1610 oprettedes Københavns borgervæbning af Christian IV. I 1659 i København oprettedes på kongelig opfordring (Frederik III), ved svenskernes landgang i Korsør, et studenterkorps på 4 kompagnier, håndværkerne 6 kompagnier, købmændene 2 kompagnier alle under ledelse af officerer samt 12-14 borgerkompagnier under egen ledelse. Fra 1733 til 1788 havde man den nationale landmilits. I 1801 havde man frivillige korps, kongens livjægerkorps og kronprinsens livjægerkorps.
Også Nyboders beredskabspligt som er fra kong C4 tid, havde et skær af hjemmeværn, på trods af det kontraktlige tilhørsforhold til flåden. Og kan måske med lidt tilsnigelse kaldes Marinehjemmeværn, da alle bebor i Nyboder jo var flådens folk, og skulle være med til at forhindre en sømilitære magt, at få fodfæste i København.
Det Hjemmeværnet der så dagens lys i 1. 4. 1949 var i begyndelsen kun hærhjemmeværn, men i 1952 kom det til at bestå af de tre værns grene:
Hærhjemmeværnet (HHV), Marinehjemmeværnet (MHV), og Flyverhjemmeværnet (FHV).
De tre værns grene blev knyttet til hvert sit værn og deltog i løsningen af deres opgaver i det lokale område. Styrken ved Hjemmeværnet var bl.a., at det var lokalkendt og allestedsnærværende med et højt beredskab, fordi medlemmerne opbevarede deres våben og ammunition hjemme.
De tre tilsvarende frivillige kvindekrops (Lottekorpset, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyvekorps) blev optaget i Hjemmeværnet i 1961. I 1989 blev de tre kvindekrops integreret i Hjemmeværnet på lige fod med mændene.